Som noget nyt her på bloggen vil jeg have nogle skrivetekniske indlæg, og jeg starter med, hvordan du kan lave kapitler. Jeg ved, at det er noget, som mange synes, er svært.
1. Tænk i handlingsforløb
Du skal lave kapitelskift, når du skifter til et nyt handlingsforløb. Ved at sætte ét handlingsforløb i centrum i kapitlet, har læseren en klar følelse af, hvor handlingen er på vej hen. Et kapitel kan godt have tråde, der peger frem og tilbage i handlingen, men der skal kun være ét handlingsforløb, der er det dominerende i hvert kapitel. For eksempel kan det hurtigt blive for meget, hvis et kapitel både skal indeholde den centrale forelskelsesscene, gangsteropgøret og konflikten med vennerne. Vælg det ud, der er det vigtigste, og lad resten indgå i baggrunden (uden det stjæler opmærksomheden), eller giv det et kapitel for sig selv.
Hvis du er i tvivl om, du har for mange handlingsforløb i kapitlet, så forsøg at give kapitlet en overskrift. Hvis du ikke kan finde en, der dækker det hele, så er det måske fordi, du har for mange handlingstråde.
2. Lad noget pege videre
Kapitler er din læsers mulighed for at tage en pause, så hvis du afrunder kapitlet for meget, så risikerer du, at den pause bliver evig, og læseren ikke kommer tilbage. Derfor skal du passe på med at afrunde kapitlerne for meget. Hvis alle spørgsmål bliver besvaret, alle konflikter bliver afsluttet, så bliver dine kapitler som et Anders And blad. Du læser et nummer, og nyder det måske, men du behøver ikke læse mere. Du kan sagtens stoppe og aldrig læse mere. Derfor skal der I slutningen af dine kapitler være noget, der peger frem. Noget, der tvinger læseren til at læse videre.
Kapitler er din læsers mulighed for at tage en pause, så hvis du afrunder kapitlet for meget, så risikerer du, at den pause bliver evig, og læseren ikke kommer tilbage. Derfor skal du passe på med at afrunde kapitlerne for meget. Hvis alle spørgsmål bliver besvaret, alle konflikter bliver afsluttet, så bliver dine kapitler som et Anders And blad. Du læser et nummer, og nyder det måske, men du behøver ikke læse mere. Du kan sagtens stoppe og aldrig læse mere. Derfor skal der I slutningen af dine kapitler være noget, der peger frem. Noget, der tvinger læseren til at læse videre.
Det kan gøres meget dramatisk ved at ende i en cliffhanger, men kan også gøres mere nedtonet, hvor det fx bare er hovedpersonen, der tænker over det problem, der endnu ikke er løst.
3. Vælg en passende længde
Hvilken længde, man synes, kapitlet skal have er forskelligt. Det kan også variere i den enkelte bog, men vælg velovervejet. Lange kapitler sænker læsetempoet, men giver fordybelse. Korte kapitler sætter læsetempoet op og giver spænding. Eller sådan kan det i hvert fald være, brug det der passer til din historie og vis hensyn til din læser. Det er de færreste, der ville bryde sig om at læse kapitler på 60 sider eller mere.
Længden afhænger også af handlingsforløbene. Jo mere du findeler dine handlingsforløb, jo kortere kan du gøre kapitlerne og omvendt. Hvis du skriver til børn, vil du med fordel kunne have korte kapitler. Mange voksne sætter dog også pris på korte kapitler, se bare på Da Vinci Mysteriet, hvor alle kapitler var korte og endte i en cliffhanger.
Hvad gør jeg selv?
Jeg foretrækker forholdsvis korte kapitler, gerne mellem 5 og 12 sider. Her taler jeg om bogsider. En bogside er ca. mellem 1.500-2.000 tegn alt efter hvilket format bogen er opsat i.
Jeg har arbejdet meget med cliffhangere i fx Dødsbørn, hvor kapitlerne i Bitchen imellems os er mere afrundende. Jeg valgte, at arbejde med cliffhangere i Dødsbørn, da det var vigtigt for mig, at lave en historie, der altid var spændende. I Bitchen imellem os, afrundede jeg kapitlerne mere, da jeg arbejede med to fortællere og en ret speciel komposition, så jeg havde brug for at skabe ro. Selvom kapitlerne er mere afrundede i Bitchen imellem os er dog stadig en masse, der peger frem, sådan så læseren ikke lægger bogen væk.
Hvad gør jeg selv?
Jeg foretrækker forholdsvis korte kapitler, gerne mellem 5 og 12 sider. Her taler jeg om bogsider. En bogside er ca. mellem 1.500-2.000 tegn alt efter hvilket format bogen er opsat i.
Jeg har arbejdet meget med cliffhangere i fx Dødsbørn, hvor kapitlerne i Bitchen imellems os er mere afrundende. Jeg valgte, at arbejde med cliffhangere i Dødsbørn, da det var vigtigt for mig, at lave en historie, der altid var spændende. I Bitchen imellem os, afrundede jeg kapitlerne mere, da jeg arbejede med to fortællere og en ret speciel komposition, så jeg havde brug for at skabe ro. Selvom kapitlerne er mere afrundede i Bitchen imellem os er dog stadig en masse, der peger frem, sådan så læseren ikke lægger bogen væk.
Hvis du vil læse mere om kapitler, så har jeg skrevet en længere artikel i Skrivelyst # 7 om emnet. Skrivelyst er HUF’s foreningsblad. Bladet kan bestilles ved at skrive til bestyrelsen.
