mandag den 23. februar 2015

Flere fine anmeldelser til Hul i hovedet

Så er der kommet flere anmeldelser af "Hul i hovedet". Og de er rigtig fine. Hul i hovedet er en af de mest personlige bøger, som jeg har skrevet, og derfor har det også været ekstra nervepirrende at vente på anmeldelser denne gang.

Bogen har allerede fået en super flot anmeldelse. Læs mere her.

Og nu er der altså kommet to til.

Bodil Hejlsvig fra Ringkøbing Skjern Bibliotekerne skriver blandt andet:

"En velskrevet rørende letlæst bog om afasi. For unge. Men voksne som kender til afasi, kan fint læse med."

Læs den fulde anmeldelse her.

"Hul i hovedet" er også blevet anmeldt på Bookeater, hvor den høster 7 ud af 10 stjerner og får følgende ord med på vejen:

"Tænk at miste sit sprog, som jo er en kæmpe del af ens liv? :O Bogens plot fangede mig med det samme, og jeg glædede mig til at læse den. Jeg synes at det er en god bog med et rigtigt fedt tema. Sprogligt var den meget flydende, og jeg fik læst den i et hug uden at kede mig."
Læs den fulde anmeldelse her.


søndag den 1. februar 2015

Fantastisk anmeldelse af Hul i hovedet

Jubii så blev min søndag lige endnu bedre!

Vi har været i Jylland til hyggelig familiefødselsdag og her på vej hjem faldt jeg så over den første anmeldelse af min realistiske ungdomsroman "Hul i hovedet".

Og sikke en anmeldelse. Anmelderen Line Dalbro giver bogen 5 ud af 5 stjerner og skriver blandt andet:

"Hul i hovedet" er en gribende god ungdomsroman, om kærlighed, venskab og det at skulle klare sig igennem et sygdomsforløb. Det er en stærk historie om at komme ud for noget utænkeligt og komme ud igen på den anden side. Hermed ikke sagt at man kommer hel ud på den anden side, for det gør Vega ikke. Den gamle Vega døde den aften i poolen, og nu skal Vega finde ud af hvordan den nye Vega så skal være."

Læs den fulde anmeldelse her.