fredag den 13. december 2013

Fantastiske anmeldelser af Elverskud
















Den 8. november udkom Elverskud 1: Skæbnedans til Boghandlen. Ovenfor kan I se den udstillet i Bog & Idé i Amagercenteret.

Efter den udkom er der kommet nogle fantastiske anmeldelser.

Karin Hald fra Skrivepulten skriver:

★★★★★★

"Jeg har set frem til at læse Elverskud i noget tid nu, for jeg har faktisk kun hørt gode ting om den.
På trods af det, så havde jeg ikke troet at jeg ville blive SÅ glad for den som jeg gjorde. Først og fremmest er jeg dybt jaloux over hvor let Nicole Boyle Rødtnes får historien til at flyde, og hendes metaforer får en wonnabe forfatter som mig til at tabe munden. For de er så naturlige og så billedrige på samme tid at det er så fornøjeligt at læse. Ja, jeg har faktisk siddet og skrevet nogenaf dem ned fordi jeg gerne vil gemme dem og læse dem igen senere. For de er så fine. Samtidig så er jeg igennem hele følelsesregisteret når jeg læser Elverskud. Det er virkelig skønt! Og ikke mindst imponerende, det er ikke alle forfattere der formår at når helt derind hvor følelserne bare får fritspil.
ENDELIG noget ordentligt danske YA litteratur. Det er så fedt at vide at vi også kan i Danmark. "


Læs den fulde anmeldelse her.


Bogbotten skriver:

"Alt i alt risikerer man at ende med at blive fuldstændig fortumlet og ustyrlig (eller med et gammelt dansk udtryk ’ellevild’) for at få fingre i næste bind af serien. Nicole Boyle Rødtnes har begået en fortælling der føles som at blive forført af elverfolk; at have lyst til at danse henover glaskår med et smil på læben. Smerten er uudholdelig, undergangen er umiddelbar og alligevel lader man sig suge ind mod bedre vidende. Kan du modstå dansen?"

Læs den fulde anmeldelse her.


Sådanne anmeldelser kan man jo kun blive glad af, og de er så dejligt motiverende i de her dage, hvor jeg arbejder på sidste bind af Elverskud.

tirsdag den 3. december 2013

Interview om legetøjsminder

.
Nu kan du læse et interview med mig på Skalvilege.nu, hvor jeg er blevet interviewet omkring mine legetøjsminder.

Det var et rigtig sjovt og anderledes interview, hvor jeg fortæller ting, som kun meget få ellers vidste ...  Blandt andet min hemmelige drøm om at starte et bamse-museum.

Og hvorfor er der så et billede af en Zombie City figur her? Jo det er for at vise jer noget af det nyeste legetøj, som jeg har købt. Jeg kunne bare ikke lade være ... De var så fine, og når nu jeg selv skriver om zombier ...

Du kan læse interviewet her ...

Og læse om andre spændende interviews om legetøjsminder her ...

lørdag den 30. november 2013

Fantastisk anmeldelse af Zombie-jæger!


Omslag og illustrationer af
Bodil Bang Heinemeier.
Der er kommet en helt fantastisk anmeldelse fra Skrivepulten af Zombie-jæger. Karin Hald skriver blandt andet:

"Forfatteren Nicole Boyle Rødtnes har et fantastisk sprog, hun formår at fortælle virkelig meget på relativt få linjer. Flowet er så godt at man har meget nemt ved at leve sig ind i den aktion fyldte historie. Det er faktisk så godt skrevet og så godt fundet på, at en forfatter som Nicole er lige det vi har brug for i Danmark, for at slå ungdomsgenren ordentligt fast herhjemme. Det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om efter kun en bog, men jeg har lige blevet færdig med tre bøger af forfatteren og de har alle sammen den høje kvalitet.
Illustrationerne er fantastiske, de sætter gode billeder i hovedet, og de er ikke for klamme."

Så bliver det ikke bedre! Det er super skønt at serien har fået så god en start.

Du kan læse hele anmeldelsen her.

onsdag den 27. november 2013

Zombie-jæger

Jeg har ikke fået skrevet så meget på bloggen, som jeg gerne ville de sidste par måneder, fordi jeg har haft for travlt.

Den gode nyhed er, at jeg har haft travlt, fordi jeg har arbejdet. Blandt andet har jeg skrevet fire bind i min nye serie "Zombie-jæger."

Bind 1 "Sort blod" og bind 2 "Knuste kranier" er allerede udkommet, mens bind 3 "Friske lig" og bind 4 "Kæmpens kød"  kommer til næste år.

Det er den dygtige Bodil Bang Heinemeier der står bag illustrationerne, og de er simpelthen fantastiske!

Det er første gang jeg får illustrationer i mine bøger (på nær Medaljonen, hvor der var nogle små vignetter, og det har været en rigtig spændende at se Bodil bringe liv til historien!

Bøgerne er blevet rigtig godt modtaget. Lektøren skrev blandt andet:

"En ny veldrejet gyserserie med zombier til mellemtrinnet. Bøgernes univers er spændende og næsten filmisk beskrevet - uden alt for meget splatter. Læseren bliver åndeløst fastholdt fra første til sidste side."

Og så har de også været i Troldspejlet! Se klippet her.

fredag den 8. november 2013

Mød mig på Bogforum


Denne weekend er det Bogforum i Bella Centeret. Noget som alle bogelskere naturligvis deltager i - også mig!

På søndag kl. 13.30 signerer jeg bøger på Alvildas stand C3-018.

Ses vi?

lørdag den 14. september 2013

Mød mig på fantasy-bogmessen


I denne weekend er der Fantasy-bogmesse i Herlufsholm. Du har mulighed for at møde en væld af danske fantasy-forfattere blandt andet Kenneth Bøgh Andersen, Josefine Ottesen, Camilla Wandahl og så mig selv.

Jeg fortæller om min serie "Medaljonen" i morgen, søndag d. 15. september kl. 15.30 i Spisesalen.

Du kan se det fulde program og læse mere om bogmessen her.

Jeg håber, vi ses!


mandag den 2. september 2013

Forfatterspirernes Skriveklub - Skrivekursus for unge


Så starter Forfatterspirernes Skriveklubs efterårssæson! Og jeg glæder mig til spændende eftermiddage, hvor vi skal arbejde med skriveøvelser, tekstrespons og snakke om alle skrivningens glæder og udfordringer.

Alle skriveglade unge mellem 11 og 18 er velkomne. Vi mødes hver tirsdag og hver anden torsdag fra kl. 16-18.og laver skriveøvelser og tekstrespons.

Møderne holdes på skift på Kulturstationen (Vanløse), Bibliotekshuset (Amager) og Valby Bibliotek.

Underviserne er udover mig Bjarke Schjødt Larsen og Sandra Schwartz.

Bjarke og jeg underviser om tirsdagen og Sandra om torsdagen. Det er muligt at følge alle møderne eller bare dem på ens lokale bibliotek.

Forfatterspirernes Skriveklub har kørt siden foråret 2011, og for hver sæson kommer der flere dygtige forfatterspirer til.

Første møde er i morgen 3. september på Bibliotekshuset, Rodosvej 4, 2300 København S kl. 16.

Man skal købe billet til klubben. Det koster 250 kr. for efterårssæsonen. Køb billet her.

Du kan læse mere om klubben på: http://forfatterspirerne.dk/

søndag den 1. september 2013

I dag udkommer Elverskud 2

I dag udkommer Elverskud 2. Der har titlen Søsterpagt.

Fra bagsiden:

Min søsters liv afhænger af, at jeg lærer det her. 
“Jeg ved ikke, hvor Benjamin er,” siger jeg til far. Mit blik kravler ind i hans sind, og langsomt bliver hans øjne slørede. Jeg kan mærke hans fornuft, der protesterer, fordi han ved, jeg lyver. “Jeg ved ikke, hvor Benjamin er,” gentager jeg og tvinger mig længere ind. Jeg føler, jeg rammer en hinde, men jeg presser mig igennem, og fars modstand bliver svagere og svagere, til den helt forsvinder, og jeg har vundet. Denne evne giver mig en kæmpe magt, der så let kan misbruges, så let kan ødelægge …

Politiet efterforsker Benjamins forsvinden, og der går rygter om mord. Mens Rosa falder mere og mere fra hinanden af skyldfølelse og sorg, er både hun og Birke nødt til at lære mere om elverblikket, hvis de skal undgå at blive afsløret. Elverblikket kan nemlig andet og mere end at lokke mænd til. Det kan manipulere folks tanker og minder. Men det er svært at lære, vanskeligt at mestre og altid ekstremt farligt at bruge …

Køb bogen her.

onsdag den 7. august 2013

Wicca-veninder 2 er på vej

Omslag: Peter Nielsen.
Hej alle
Så har jeg endelig fået skrevet 2'eren til Chatsøstre. Så snart kan I læse meget mere om Mathilde, Frederikke, Victoria og Pil.  Bogen kommet til at hedde "Papsøstre - Wicca-veninder 2"

Jeg ved, at flere af jer har ventet længe på den, så jeg er glad for at sige, at den nu er færdig, og at forlaget har godkendt den.

Lige nu er bogen til korrektur, og Peter Nielsen arbejder på forsiden. Jeg har set de første skitser og det ser godt ud!

Jeg ved ikke præcis, hvornår den udkommer endnu, men det bliver en gang i efteråret.

Jeg glæder mig!

torsdag den 1. august 2013

Konkurrence: Vind Chatsøstre - Wicca-veninder 1

Omslag af Peter Nielsen.
Bloggen har holdt sommerferie, og det samme har konkurrencerne, men nu vender de tilbage.

I august kan du vinde:

Chatsøstre, der er første bind i serien Wicca-veninder. 

Hvilken farve har Chatsøstre;


For at deltage i konkurrencen, skal du  svare på det lette spørgsmål. Hvilket farve er omslaget på Chatsøstre:
a) Orange
b) Blå
c) Grøn

Send dit svar til konkurrence@nicoleboyleroedtnes.dk
Svarfrist: 1. september 2013.

Husk at sende din adresse sammen med svaret, så jeg ved, hvor jeg skal sende bogen hen.

April-måneds vinder blev : Lucas Frey Torres Hansson.


P.s. For hjælp til svaret på konkurrencen, læs dette indlæg en gang til.

søndag den 28. juli 2013

Skriveferie i dejlige Spanien

Mig, der skriver på den fantastiske
tagteresse med udsigt over bjergene
.
Så er det ispause ... Mhhh!
Hej alle
Ja, så har der været stille på bloggen lidt. Jeg har haft en meget travl og skrivende sommer, så bloggen er blevet lidt overset. Jeg beklager!

I min sommerferie har jeg blandt andet været på en helt fantastisk skriveferie i Spanien sammen med mine to dejlige forfatterkollegaer: Kit A. Rasmussen, der står bag den spændende serie William & Athena og Felicia Lensborn, som jeg gik på hold ned på Forfatterskolen for Børnelitteratur. og som i foråret debuterede med spændingsbogen: Mørkeræd.






Frokost efter en intensiv formiddagsskrivning.
Fra venstre: Kit, Felicia og Mig.
To søde strudse, som vi mødte på vores vandretur,
og som jeg fik lov at fodre med friske blade.





Udsigten fra tagterassen.
En af byens charmerende smalle
og stejle gader.

Vi var afsted i 10 dage og det var fantastisk!  Vi skrev mellem 6 og 8 timer hver dag kun afbrudt af mad- og ispauser og en enkelt dags vandretur og en shoppedag i Malaga.

Det er sjældent, jeg finder forfattere, der kan lide at arbejde lige så intensivt i mange timer som jeg kan, men det er en sand fornøjelse at rejse med Kit og Felicia. Og selvom vi arbejder er der masser af tid til sol, hygge, snak og brainstormning af bogideer!

Uh jeg ville ønske at jeg kunne tage af sted igen med det samme!





mandag den 8. april 2013

Vind Gravslægt - Skeletter i skabet 4



Omslag af Rasmus Jensen.
Så er det tid til endnu en konkurrence her på bloggen!

Her i april kan du vinde Gravslægt, der er fjerde og sidste bind i serien Skeletter i skabet.

For at deltage i konkurrencen, skal du  svare på det lette spørgsmål. Hvilket nummer i serien er Gravslægt?

a) Fjerde bind
b) Tredje bind
c) Andet bind

Send dit svar til konkurrence@nicoleboyleroedtnes.dk
Svarfrist: 1. maj 2013.

Præmien kan efter aftale byttes til et andet bind i serien Skeletter i skabet, hvis du fx hellere vil have den første bog i serien.


Se en bogtrailer for Gravslægt her:


Bogtraileren er lavet af Søren Klok.

Vinderen af konkurrencen i marts blev: numan mahmou.


P.s. For hjælp til svaret på konkurrencen, læs dette indlæg en gang til.

torsdag den 28. marts 2013

Fantastiske anmeldelser af Gravslægt!

Gravslægt, der er sidste bind i min serie Skeletter i skabet, har fået en fantastisk modtagelse.

I Weekendavisen skriver Emil Blichfeldt blandt andet:

"Skeletter i skabet er en fuldfed fantasy-serie, som man bliver suget ind i og kun nødigt giver slip på."

og

"Der er ingen tvivl om at Skeletter i skabet holder hele vejen."


Derudover er hele serien også blevet anmeldt på Boggnasker, der skriver:

"4. og sidste bind i serien Skeletter i skabet er ligeså spændende som de foregående bind i serien. Bogen er umulig at slippe, og specielt Davies overvejelser om hvem der egentlig har ret er supergodt beskrevet. Konflikten mellem dødsbørn og normale er godt beskrevet, og man får virkelig fornemmelsen af hvor umulig situationen er. Begge sider kæmper for deres liv, og både normale og dødsbørn er rigtige mennesker af kød og blod med gode og onde sider.
Jeg kommer til at savne Davie og alle de andre nu hvor serien er slut, men så kan man jo heldigvis læse serien igen og igen. Bogen kan varmt anbefales, og for fans af serien skuffer Gravslægt bestemt ikke." 


Læs den fulde anmeldelse her


Også Andrup's Bookshelf  har anmeldt Gravslægt og resten af seriens bøger, der skriver:

"Plottet er godt og gennemtænkt og får sin forløsning. Jeg har sagt det før og gør det gerne igen; jeg foretrækker en serie, som ikke trækkes i langdrag og aldrig fpr en afslutning. Nicole Boyle Rødtnes gør det rigtig godt, hun har en god fantasi, skriver fremragende og tryllebinder læseren. Jeg vil klart anbefale bøgerne til de fantasy-hungrende sjæle." 
Læs den fulde anmeldelse her.
Derudover har Troldspejlet lavet en flot anmeldelse, men det kan jeg ikke linke til endnu, da det ikke er lagt op på hjemmesiden, men tilgengæld har været vist i tv.
Jeg takker for alle de flotte anmeldelser. Lige nu tror jeg, jeg er jordens gladeste forfatter! Bedre påskeæg kunne man ikke ønske sig!

mandag den 25. marts 2013

Påskekonkurrence: Vind Skeletter i skabet 3


Omslag af Rasmus Jensen.

Så er det tid til endnu en konkurrence her på bloggen!

Her op til påske kan du vinde Ildfugl - Skeletter i skabet 3. I Ildfugl følger man Davie, der nu er kommet i lære som flammetæmmer. 

For at deltage i konkurrencen, skal du  svare på det lette spørgsmål. Hvad kommer Davie i lære som i Ildfugl?

a) Dommer
b) Flammetæmmer
c) Læge

Send dit svar til konkurrence@nicoleboyleroedtnes.dk
Svarfrist: 1. april 2013.
Præmien kan efter aftale byttes til et andet bind i serien Skeletter i skabet, hvis du fx hellere vil have den første bog i serien.

Se en bogtrailer for Ildfugl her.


Bogtraileren er lavet af Søren Klok.

Vinderen af konkurrencen i februar blev: Rikke Kaufmann. Vinderen har får direke besked.


P.s. For hjælp til svaret på konkurrencen, læs dette indlæg en gang til.

søndag den 3. marts 2013

To nye flotte bøger på vej

Det har været en skøn weekend!

I går modtog jeg de første eksemplarer af Gravslægt - Skeletter i skabet 4, der udkommer d. 11. marts. Bogen er bare blevet så flot. Det er den dygtige Rasmus Jensen, der står bag omslaget, og jeg må sige, at jeg synes, han har overgået sig selv!

Bogen kan allerede nu forudbestilles her. Hvis du bestiller den inden udgivelsesdatoen, så sparer du 64 kr. + får gratis fragt!

Husk også at se den flotte bogtrailer for bogen, der er lavet af Søren Klok.







Og det er ikke det eneste gode, der er sket i denne weekend. I fredags udkom første bind i min nye serie Elverskud.

Bogen hedder Skæbnedans, og handler om pigen Birke, der er elver. (Og nej ikke en af de der Tolkien-elvere. De gamle nordiske elevere, der blandt andet kan danse folk til døde.)

Fra bagsiden:


“Jeg tror ikke, man kan se det. Kan man?”
Jeg hiver forsigtigt lidt ned i hendes kjole. Den lille stribe af hud mellem skulderbladene ophører, og jeg kan se væggens brune træbrædder igennem hende.
“Hvis den glider bare en centimeter ned, kan man se det.” Jeg har gåsehud på armene. Det får jeg altid, når jeg ser på hullet. Selvom jeg har set det hundrede gange før. Selvom vi alle tre har et.
Man siger, elverne er hule i ryggen, fordi de ikke har nogen sjæl. Det er sådan, heltene i eventyrene kan gennemskue dem. Jeg har aldrig glemt min dansklærers ord …


Birke og hendes to søstre danser en gang om måneden for byens borgere. Ikke af lyst, men for at overleve. De er af elverblod. De har det fra deres mor, der forelskede sig i et menneske og døde under fødslen. Siden da har deres far gjort alt for give dem et så almindeligt liv som muligt. Men helt almindelig bliver man aldrig, når man er gennemsigtig i ryggen og med et forkert blik kan drive en fyr til vanvid …



Jeg glæder mig meget til at vise de to nye bøger til alle mine læsere :-)

mandag den 11. februar 2013

Se bogtraileren for Gravslægt - Skeletter i skabet 4

I dag er der præcis 1 måned til at Gravslægt - Skeletter i skabet 4 udkommer!

Her kan I se den super fede bogtrailer for Gravslægt. Den er lavet af den dygtige Søren Klok.




Bogens lækre omslag er lavet af Rasmus Jensen.

Du kan allerede nu sikre dig et eksemplar af Gravslægt, forudbestil den her og spar 64 kr.

tirsdag den 5. februar 2013

Vind Blodtåge - Skeletter i skabet 2




Så er det tid til endnu en konkurrence her på bloggen!

I februar kan I vinde Blodtåge - Skeletter i skabet 2. I Blodtåge følger man Davie, der nu er kommet i lære som skeletinspektør. 

For at deltage i konkurrencen, skal du  svare på følgende lette spørgsmål. Hvad hedder hovedpersonen i Blodtåge.

a) Davie
b) Ella
c) Gawin

Send dit svar til konkurrence@nicoleboyleroedtnes.dk
Svarfrist: 1. marts 2013.


Se en trailer for bogen her:





Vinderen af konkurrencen i januar blev: Birte Vilsted. Vinderen har får direke besked.


P.s. For hjælp til svaret læs dette indlæg en gang til.


tirsdag den 22. januar 2013

Det flotteste omslag!

I fredags så jeg det endelige omslag til Gravslægt - Skeletter i skabet 4, og det er bare blevet så flot!!! Desværre må jeg ikke vise jer det endnu, men I kan roligt glæde jer.

Det er endnu en gang den dygtige Rasmus Jensen, der står bag omslaget, og han har igen gjort et fantastisk stykke arbejde. Selvom jeg er vild med alle omslagene, så er dette her måske det aller flotteste.

Jeg ville lige dele min begejstring med jer, og jeg glæder mig til at vise jer det snart!

torsdag den 17. januar 2013

Konkurrence: Vind Dødsbørn - Skeletter i skabet 1

Som noget nyt  vil jeg i 2013 begynde at have konkurrencer her på bloggen, hvor trofaste læsere kan vinde bøger.

Her i januar kan du vinde min meget roste debutroman Dødsbørn, der er første bind i serien Skeletter i skabet. Fjerde og sidste bind i serien kommer ganske snart formentlig i marts eller april.

Du kan læse mere om Dødsbørn her.


Sådan deltager du i konkurrencen

  • Svar på konkurrencespørgsmålet: Hvor mange bind kommer der i alt i Skeletter i skabet-serien?
  • Send en mail til: konkurrence@nicoleboyleroedtnes.dk med svaret senest 31. januar.
  • Husk at skrive din adresse, så jeg kan sende bogen til dig, hvis du vinder.

Vinderen kontaktes direkte, og bogen afsendes i løbet af et par uger.

Har du brug for hjælp til svaret: læs starten af dette indlæg

Held og lykke!