Sidste mandag overrakte jeg Blodtåge til min redaktør. Siden da har jeg tjekket mail og telefon i døgndrift og har haft adskillige mareridt om, at han hadede den, og den skulle skrives om fra bunden af. Det er egentlig lidt underligt, at jeg var så nervøs, for min redaktør er super flink, og selv hvis han hadede den, ville han finde en meget venlig måde at sige det på.
Jeg tror, nervøsiteten bunder i, at Dødsbørn er blevet modtaget så godt. Det har været skønt med de mange positive anmeldelser og tilbagemeldinger, der er kommet, men det har også gjort mig meget bevidst om, at Blodtåge skal være rigtig god, hvis den skal kunne leve op til sin forgænger.
I dag kom tilbagemeldingen så. Kl. 06.48 bippede mobilen inde i stuen. Jeg kunne sove længe i dag, så jeg troede stadig, det var midt om natten og tænkte derfor, at det måtte være en eller anden reklame-sms, så det var først, da jeg stod op en time senere, at jeg fik den gode nyhed. Min redaktør kunne lide Blodtåge :-).
Jeg ringede til ham efterfølgende, hvor vi fik en lang snak om bogen. Han har nogle rettelser – men det er mindre ting – for overordnet synes han, at den er meget vellykket. Det er en skøn nyhed, så nu venter jeg bare på at hans rettelser dumper ind ad døren i morgen.
