søndag den 1. januar 2012

Smuglæs i Ildfugl - Skeletter i skabet 3

Her kommer min nytårsgave til alle jer, der venter på Ildfugl – Skeletter i skabet 3.  I kan smuglæse lidt i bogen før tid. I dette tekstuddrag kan I læse, hvordan Davie møder sin nye læremester for første gang.

Jeg håber, I synes om det :-). Ildfugl udkommer i starten af april.

God fornøjelse og GODT NYTÅR.
Nicole 

***

Det første, jeg så, var fuglen på hendes skulder. De røde fjer, der var fyldt med ild og klæbede tæt til den lille, tynde krop. Fuglen drejede hovedet og så på mig med sine helt sorte øjne.
En ildfugl. Jeg havde aldrig før set en. Kun hørt om dem.
   Det måtte betyde at min nye læremester var flammetæmmer, for det var kun dem, der havde ildfugle.  Ildfugle blev skabt af flammer. Flammetæmmeren og flammens sjæl smeltede sammen og dannede ildfuglen. Ildfuglene var kendt for deres skønhed, men også for deres evner til at fungere som levende våben, der kastede ild over flammetæmmerens fjender.
Kvinden stod stadig med ryggen til. Hun bar en sort kappe, og en lang fletning strakte sig ned over hendes ryg. Håret var lige så rødt som ildfuglens fjer, selvom der var begyndt at komme grå stænk i det.
”Undskyld, jeg ikke ventede på dig i stuen, men Goya …” hun lavede et nik mod fuglen på sin skulder ”… foretrækker at være udendørs.” Hendes stemme var ru og blød på en gang.
”Det er helt i orden. Jeg er …”
”Davie Valden, det ved jeg,” sagde hun og vendte sig. Hendes øjne mindede mig om Majanas. Lige så blå og dybe.
”Ja,” sagde jeg.
”Jeg er Nila Misalin, og det lader til, at jeg skal være din nye læremester.” Hendes håndtryk var hårdt og fast, mens hendes øjne borede sig ind i mine.
”Det lyder godt,” sagde jeg, mens jeg studsede over hendes ordvalg. Lader til … Det var måske ikke helt frivilligt, at hun havde sagt ja?
”Har det så altid været din store drøm at blive flammetæmmer?” spurgte hun med et lidt anstrengt smil.
”Øh, nej …” fløj det ud af mig, og jeg skyndte mig at tilføje: ”Jeg mener, jeg er sikker på, at det bliver rigtig spændende, men …”
”Så du har ikke bedt om at blive flammetæmmer?” afbrød hun og smilet falmede.
”Nej?” sagde jeg.
”Det er overraskende.” Hun lod fingrene løbe ned langs fletningen. ”Adamo bad mig personligt om at tage dig ind som lærling. Jeg troede, det var fordi, du gerne ville være flammetæmmer?”
”Det … det vil jeg da også gerne. Jeg mener, det lyder rigtig spændende.” Jeg snublede lidt over ordene. Det her var bestemt en dårlig start. Eller det havde det vel hele tiden været, fordi Adamo var indblandet, men det her gjorde det ikke lettere.
”Spændende, ja det er det vel.” Hun strøg ildfuglen hen over de glødende fjer. ”Men også meget farligt,” tilføjede hun. ”Flammetæmmer er det arbejde, hvor der er næstflest ulykker hvert år. Det bliver kun overgået af øgletæmmere.”
Jeg sank. Havde pludselig en meget god fornemmelse af, hvorfor Adamo havde valgt netop denne læreplads til mig.
”Vil De ikke have en kop te?” Mor kom ud i haven.
”Mange tak, fru Valden, men jeg må videre,” sagde Nila hurtigt.
Hun vendte sig mod mig igen.
”Det er valgfrit, om man vil tage en læreplads, Davie. Det siger jeg altid til mine lærlinge. Der er ingen tvang. Du skal vide, hvad du går ind til. Det er hårdt arbejde, og det er farligt, så tænk dig godt om. Vælger du at tage denne læreplads, så kom hen til mig i morgen aften. Dine forældre har adressen.”
”Okay,” sagde jeg, mens mit hoved summede af tanker. Jeg havde aldrig før oplevet, at en læremester sagde, at jeg skulle overveje ikke at tage en læreplads.
   Nila forlod haven og efterlod mig med tusind spørgsmål og kun en enkelt dag til at beslutte mig i.

***

Obs. Dette er en forsmag på bogen, der kan komme ændringer i forhold til den trykte bog.