mandag den 14. maj 2012

Smugkig på forsiden til min nye serie!


Dette er mit 100. indlæg her på bloggen, og det er mig en fornøjelse at bruge det til at afsløre en skitse til omslaget til min nye bog Chatsøstre.

Chatsøstre udkommer til efteråret og er første bind i en ny serie. Serien handler om venskab og om naturreligionen wicca. Serietitlen er ikke helt faldet på plads endnu, men det kommer den forhåbentlig snart.  

Jeg glæder mig rigtig meget til at sende Chatsøstre på gaden. Bogen har ventet længe på at blive udgivet. 

Den var faktisk allerede skrevet, den gang jeg debuterede i 2010, men da jeg ikke ville starte for mange serier op på en gang, har jeg ventet med at udgive den til nu.

Det er den dygtige Peter Nielsen, der har lavet skitsen, og jeg er meget spændt på det færdige resultat. Skitsen er i hvert fald super flot!