I dag er der en dejlig anmeldelse af Chatsøstre i Weekendavisen. I kan læse den herunder. Klik på billedet, så bliver det støre.
Jeg er rigtig glad for, at der i anmeldelsen står, at man virkelig får lyst til at læse mere om Wicca efter at have læst bogen. Det er bare skønt! Og at den så også roser persontegningen af Mathilde er bare dejligt.
Der findes ikke noget bedre end at læse en anmeldelse, der virkelig har forstået, det man ville med bogen, det er bare det bedste! Så nu kan jeg med et smil på læben fortsætte med resten af dagen, hvor jeg blandt andet skal rette Skeletter i skabet 4, for den skal nemlig meget snart afleveres til min redaktør.