lørdag den 28. april 2012

Hvorfor er titler så svære at finde på!



Jeg sidder og finpudser på første bog i en ny serie, men jeg kan simpelthen ikke få titlen på plads!

Det er noget underligt noget med titler. Enten så er de der bare med det samme, ellers kommer de bare aldrig!  

Titlerne til bøgerne i ”Skeletter i skabet”  var der  med det samme. Og selvom jeg havde en kortvarig diskussion med forlaget om, hvorvidt ”Dødsbørn” skulle hedde ”Dødsbørn”, så endte den med det og har derfor aldrig skiftet titel i de mange år, som jeg har arbejdet på serien.
 Andre bøger har skiftet titler flere gange, som fx bøgerne i min serie "Medaljonen".  
 Og nu har jeg tilsyneladende endnu en besværlig serie. Og denne gang er det ekstra svært, fordi jeg både har problemer med selve titlen og serietitlen.

Nå der er ikke andet at gøre, end at blive ved med at brainstorme!