I går i Weekendavisen blev der bragt en superflot anmeldelse af Ildfugl – Skeletter i skabet 3.
Anmelderen er Emil Blichfeldt, der også tidligere har anmeldt bind 1 og 2 meget rosende. Der skrev han blandt andet, at han var "Totalt fan!"
Ildfugl er han også meget begejstret for. Han skriver blandt andet, at bogen holder 100 % og læger stærkt op til næste bind.
Derudover roser han serien for at være helt sin egen:
”Skeletter i skabet er en serie, der står på skuldrene af, hvad man ellers har læst. Nicole Boyle Rødtnes låner fra mange andre bøger, men alligevel lykkedes det hende at skabe en stemning og levere en fantasyverden, der er helt sin egen. Der er mange detaljer i de tre bind, og det gælder om at følge godt med, hvis man skal have det fulde udbytte. Samtidig er det er enormt fedt, at plottet ikke skæres ud i pap. For hver bog man læser, kommer man dybere ind i en ret uhyggelig verden, hvor korrupte politikere, dødsbørn og flammevæsner vil Davie til livs.”
Læs den fulde anmeldelse her.
Så kunne man vist ikke bede om en bedre start på weekenden :-). Jeg siger mange tak for de rosende ord!