Kulturnatten! En af de bedste dage om året til at opleve Københavns mange seværdigheder! I år skal jeg dog ikke kun på opdagelse, men også undervise i en skriveworkshop.
Foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere, der er en forening for unge med forfatterdrømme, sætter fokus på skrivning hele Kulturnatten. Programmet består af skriveworkshops og oplæsninger. Jeg holder sammen med Bjarke Schjødt Larsen skriveworkshop fra 18.00-18.30.
En halv time er selvfølgelig ikke meget tid, men vi lover, at det bliver både sjovt og spændende. Medbring blok og papir samt mod til at kaste dig ud i skriveøvelser! Temaet er gys og monstre!
Kan du ikke nå vores skriveworkshop, så fortvivl ikke! HUF holder skriveworkshops hver hele time frem til kl. 21.00. Der er mange forskellige emner. Og har du ikke lyst til at skrive, så kom og lyt til en af de mange oplæsninger af HUF’s medlemmers udgivelser.
Jeg læser også højt fra min fantasy-novelle "Jagten på hvalrossen" fra samlingen Ad mørke stier.
Jeg læser også højt fra min fantasy-novelle "Jagten på hvalrossen" fra samlingen Ad mørke stier.
Hele aftenen løber der desuden en sms-konkurrence, som du kan deltage i, uanset hvor du befinder dig. Skriv et digt om unge og håb på din mobil og send det til HUF i en sms på: 29 89 77 45 (det koster kun almindlig sms-takst).
kl. 22.00 trækkes der lod blandt dem, der har deltaget, om et eksemplar af HUF's nyeste novellesamling. HUF sender bogen hjem til vinderen, som får direkte besked.