Viser opslag med etiketten Skriveværksted. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skriveværksted. Vis alle opslag

tirsdag den 11. oktober 2011

Skriveworkshop på Kulturnatten 2011

Kulturnatten! En af de bedste dage om året til at opleve Københavns mange seværdigheder! I år skal jeg dog ikke kun på opdagelse, men også undervise i en skriveworkshop.
Foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere, der er en forening for unge med forfatterdrømme, sætter fokus på skrivning hele Kulturnatten. Programmet består af skriveworkshops og oplæsninger. Jeg holder sammen med Bjarke Schjødt Larsen skriveworkshop fra 18.00-18.30.
En halv time er selvfølgelig ikke meget tid, men vi lover, at det bliver både sjovt og spændende. Medbring blok og papir samt mod til at kaste dig ud i skriveøvelser! Temaet er gys og monstre!
Kan du ikke nå vores skriveworkshop, så fortvivl ikke! HUF holder skriveworkshops hver hele time frem til kl. 21.00. Der er mange forskellige emner.  Og har du ikke lyst til at skrive, så kom og lyt til en af de mange oplæsninger af HUF’s medlemmers udgivelser.

Jeg læser også højt fra min fantasy-novelle "Jagten på hvalrossen" fra samlingen Ad mørke stier.
Hele aftenen løber der desuden en sms-konkurrence, som du kan deltage i, uanset hvor du befinder dig.  Skriv et digt om unge og håb på din mobil og send det til HUF i en sms på: 29 89 77 45 (det koster kun almindlig sms-takst).
kl. 22.00 trækkes der lod blandt dem, der har deltaget, om et eksemplar af HUF's nyeste novellesamling. HUF sender bogen hjem til vinderen, som får direkte besked.

 

Praktisk info:
Hvornår: 14. oktober 2011 fra 18.00-22.00. Min og Bjarkes skriveworkshop er dog fra 18.00-18.30.
Hvor: Gammel Køge Landevej 117, 2500 Valby i Rollespilsforeningen Tempos Vivos lokaler.
Læs mere om HUF’s program på kulturnatten her.

onsdag den 31. august 2011

Forfatterspirernes skriveklub

I starten af august underviste jeg for andet år i træk en gruppe unge forfatterspirer på Vanløse Kulturstation sammen med forfatteren Bjarke Schjødt Larsen.
Vi havde en fantastisk uge, hvor vi lavede skriveøvelser og arbejdede med forskellige genrer. I forlængelse af skrivekurset afholder vi nu hver tirsdag en skriveklub fra kl. 16.00-18.00. Klubben bliver holdt skiftevis på Bibliotekshuset, Vanløse Bibliotek, Brønshøj Bibliotek og Hovedbiblioteket.
Man bestemmer selv, om man vil komme til alle klubbens møder, eller kun følge de møder, der foregår på ens lokale bibliotek. Nedenfor ses en oversigt over, hvornår klubben holdes hvor:

Bibliotekshuset
Rhodosvej 4
Den 1. tirsdag i måneden

Kulturstationen Vanløse
Jernbane Allé 38
Den 2. tirsdag i måneden

Brønshøj Bibliotek
Frederikssundsvej 175
Den 3. tirsdag i måneden

Hovedbiblioteket
Krystalgade 15
Den 4. tirsdag i måneden

Skriveklubben er for forfatterspirer imellem 11 og 18 år, og det er helt gratis at deltage. Vi laver forskellige skriveøvelser, giver respons og snakker om de ting, vi skriver på. Mød op til klubbens første møde og vær med til at bestemme, hvad vi skal arbejde med de kommende møder.´Skriveklubben kører foreløbigt frem til jul.
Tilmelding pr. mail til:  mohals@kff.kk.dk
Jeg håber, vi ses!

onsdag den 12. januar 2011

Digtværksted i vinterferien

I vinterferien holder jeg digtværksted sammen med forfatteren Camilla Wandahl på Brønshøj bibliotek.

Så har du lyst til at bruge nogle timer på at arbejde med digte, så kom forbi! Du behøver ikke at have skrevet digte før, bare du har lyst til at prøve.

Vi skriver forskellige typer af digte: Lange, korte, dem der rimer, dem der ikke gør. Det handler ikke om regler, men om at lege med sproget og afprøve alle digtets muligheder. Alle drenge og piger er velkomne, og husk at tage jeres mobil med, for vi skal også lave sms-digte.

Tidspunkt:  Onsdag den 16. februar kl. 10:00-12:00
Sted: Brønshøj Bibliotek

Digtværkstedet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig på tlf.: 38 28 07 97 fra den 24. januar.

Digtværkstedet er en del af Københavns Kommunes Børnefestival i uge 7. Du kan læse mere om digtværkstedet her.