fredag den 13. december 2013

Fantastiske anmeldelser af Elverskud
















Den 8. november udkom Elverskud 1: Skæbnedans til Boghandlen. Ovenfor kan I se den udstillet i Bog & Idé i Amagercenteret.

Efter den udkom er der kommet nogle fantastiske anmeldelser.

Karin Hald fra Skrivepulten skriver:

★★★★★★

"Jeg har set frem til at læse Elverskud i noget tid nu, for jeg har faktisk kun hørt gode ting om den.
På trods af det, så havde jeg ikke troet at jeg ville blive SÅ glad for den som jeg gjorde. Først og fremmest er jeg dybt jaloux over hvor let Nicole Boyle Rødtnes får historien til at flyde, og hendes metaforer får en wonnabe forfatter som mig til at tabe munden. For de er så naturlige og så billedrige på samme tid at det er så fornøjeligt at læse. Ja, jeg har faktisk siddet og skrevet nogenaf dem ned fordi jeg gerne vil gemme dem og læse dem igen senere. For de er så fine. Samtidig så er jeg igennem hele følelsesregisteret når jeg læser Elverskud. Det er virkelig skønt! Og ikke mindst imponerende, det er ikke alle forfattere der formår at når helt derind hvor følelserne bare får fritspil.
ENDELIG noget ordentligt danske YA litteratur. Det er så fedt at vide at vi også kan i Danmark. "


Læs den fulde anmeldelse her.


Bogbotten skriver:

"Alt i alt risikerer man at ende med at blive fuldstændig fortumlet og ustyrlig (eller med et gammelt dansk udtryk ’ellevild’) for at få fingre i næste bind af serien. Nicole Boyle Rødtnes har begået en fortælling der føles som at blive forført af elverfolk; at have lyst til at danse henover glaskår med et smil på læben. Smerten er uudholdelig, undergangen er umiddelbar og alligevel lader man sig suge ind mod bedre vidende. Kan du modstå dansen?"

Læs den fulde anmeldelse her.


Sådanne anmeldelser kan man jo kun blive glad af, og de er så dejligt motiverende i de her dage, hvor jeg arbejder på sidste bind af Elverskud.

tirsdag den 3. december 2013

Interview om legetøjsminder

.
Nu kan du læse et interview med mig på Skalvilege.nu, hvor jeg er blevet interviewet omkring mine legetøjsminder.

Det var et rigtig sjovt og anderledes interview, hvor jeg fortæller ting, som kun meget få ellers vidste ...  Blandt andet min hemmelige drøm om at starte et bamse-museum.

Og hvorfor er der så et billede af en Zombie City figur her? Jo det er for at vise jer noget af det nyeste legetøj, som jeg har købt. Jeg kunne bare ikke lade være ... De var så fine, og når nu jeg selv skriver om zombier ...

Du kan læse interviewet her ...

Og læse om andre spændende interviews om legetøjsminder her ...