Endnu en dejlig Norgesturné



Mig, der holder foredrag på Brundalen skole.
Foto af Tove Sivertsvik, 

 Så er jeg lige kommet hjem fra endnu en dejlig turné i Norge, hvor jeg har været rundt på 9 forskellige skoler og fortælle om mine bøger og mit forfatterskab.

Det er andet år i træk, at jeg er i Norge og fortælle om mine bøger. Du kan læse mere om det første besøg her.

Turneen var arrangeret af Foreningen Norden for at øge sprogforståelsen for nabosprogene. Fra Danmark var der udover mig også Kenneth Bøgh Andersen og Lise Bidstrup, der var på turné. (ja, jeg er kommet i fint selskab!). Vi fulgtes dog ikke rundt men dækede, hvert vores område. Jeg var i Stjødal og Trondheim. I anledning af turneen blev jeg også interviewet, du kan læse interviewet her.

Det var en rigtig dejlig tur, hvor det var skønt at opleve at de unge var blevet fanget af mine historier, selvom de skulle læse dem på dansk.
Mange af dem spurgte da også, om bøgerne, da ikke snart kom på norsk. Det er det jo desværre ikke mig, der bestemmer, men jeg håber det sker.  Nu vil flere af skolerne skrive til de norske forlag og bede dem oversætte bøgerne, så vi krydser fingre :-)

Når jeg holdt foredrag fik jeg et utal af gode spørgsmål, her kommer et lille uddrag med tilhørende svar.

Hvad ville du være blevet, hvis ikke du blev forfatter?
Da jeg var lille, troede jeg, at jeg skulle være revisor, altså sådan en, der arbejder med tal, men det var meget kedeligt, opdagede jeg. Så læste jeg dansk og kommunikation på universitetet og troede i flere år, at jeg skulle være kommunikationsmedarbejder, og selvom det også er spændende, så er der intet job, der er bedre end forfatterjobbet!

Hvornår skrev du din første bog?
Jeg begyndte på min første bog som 13-årig. Den blev færdig, da jeg var 15 år, og ville have været det før, hvis der ikke havde været en lille computer-ulykke, hvor mine forældre skiftede computeren ud og ikke fik gemt min bog, fordi de ikke vidste, jeg skrev ... Ja, så kan man lære ikke at holde hemmeligheder.

Er der nogen, der hjælper dig med dine bøger?
Ja, jeg er med i flere skrivegrupper, hvor andre dygtige og søde forfattere læser mine bøger og kommer med gode råd. Tak til Maria, Camilla, Nadia, Bettina, Marie, Kit, Felicia, Mette, Vibeke og Line. I er fantastiske! Og så selvfølgelig et helt særligt tak til min dejlige kæreste!

Hvad inspirerer dig?
Alt. Bøger, jeg læser. Film, jeg ser. Mennesker, jeg møder. Mine drømme, både de gode, de uhyggelige og de virkelig mærkelige.

Er det svært at skrive en bog?
Ja, det kræver meget tid, tålmodighed, viljestyrke, fantasi og vedholdenhed, men det er også skønt og fantastisk.

Hvad gør du, når du har skriveblokering?
Tvinger mig selv til at skrive, også selvom det, der kommer ud, er dårligt. Hvis jeg bare bliver ved, så bliver det godt igen, og inspirationen vender tilbage.


Tak til alle de søde norske elever og lærerer, jeg mødte på min tur. Jeg håber, jeg snart skal besøge jeres smukke land igen!

Og tak til Foreningen Nordens afdeling i Norge for at gøre det hele muligt.

Forfatterturné i Norge

Billedet viser en planche,
som en bibliotekar fra Marikollen skole har lavet.

Jeg er netop kommet hjem fra en forfatterturné i Norge, hvor jeg har besøgt 9 skoler og holdt foredrag i 17 forskellige klasser.  

Det har været rigtig, rigtig spændende og sjovt at være af sted. Jeg har tidligere været på danske skoler, men det er første gang, at jeg er udlandet for at fortælle om mine bøger.

Forfatterturneen var arrangeret af foreningen Norden, som tilbød norske skoler at få besøg af en dansk eller svensk forfatter i forbindelse med Nordisk Sprogkampagne. Besøget skulle sætte fokus på forståelse af de skandinaviske sprog.  

Både jeg og de unge oplevede, at det var ret let at forstå hinanden, bare vi talte lidt langsomt. Det har været sjovt at opleve de mange norske dialekter, og dejligt at se, at vi sagtens kan forstå hinanden uden at ty til engelsk.

Jeg håber, at foreningen Norden vil gentage arrangementet og at det også vil blive et tilbud til danske og svenske elever, for det er rigtig vigtigt, at vi ikke glemmer de skandinaviske sprog i en verden, der er mere og mere fokuseret på engelsk.

Jeg er blevet taget godt i mod på de forskellige skoler. De unge var rigtig søde og havde en masse gode spørgsmål. De var meget engageret i bøgerne og havde på forhånd læst og arbejdet med de første kapitler af enten Dødsbørn – Skeletter i skabet 1 eller Den sorte skarabæ – Medaljonen 1.

Jeg er blevet spurgt, om alt fra hvornår jeg bedst kan lide at skrive, hvilken af mine bøger, jeg selv bedst kan lide, hvordan jeg slipper af med skriveblokeringer og en masse andet.

Et spørgsmål, der dog gik igen, det var, om bøgerne var oversat til norsk. Det er de ikke endnu, men jeg krydser fingre for, at de bliver det på et tidspunkt, der sidder i hvert fald en masse norske elever og venter!