tirsdag den 24. april 2012

Flot lektørudtalelse til Ildfugl - Skeletter i skabet 3

Så er lektørudtalelsen til Ildfugl - Skeletter i skabet 3  kommet. Lektørudtalelsen er meget vigtig, da det er den udtalelse som biblioteker og skolebiblioteker køber bøger ud fra. Det betyder, at hvis man får en god lektørudtalelse, så kan man regne med et godt salg til bibliotekerne, men er udtalelsen mindre god, så får man også et mindre godt salg.

Jeg har været heldig og har fået en rigtig flot lektørudtalelse. Lektøren skriver blandt andet:

"En underholdende og vellykket fortsættelse i en usædvanlig fantasy-serie, som ser ud til fortsat at videreudvikle genren"

 Han skriver desuden

"Bogens dramaturgiske flow er forrygende veldisponeret, og bogen overrasker både hvad plot angår og sprogligt indenfor genren bl.a. ved at bruge thriller- og gyserelementer som virkemidler. "

Jeg må desværre ikke offentliggøre hele udtalelsen, men jeg kan sige at resten også er meget positivt, så det er skønt!